0

Gulvafslibning – hvilken efterbehandling skal du vælge?

Når først dine gulve er blevet slebet, står brædderne rå og modtagelige overfor skidt og snavs, og derfor er det helt essentielt med en grundig efterbehandling – men hvilken metode skal du vælge? Vi tager et kig på lakering, oliering og sæbebehandling.

Der er mange muligheder, når det kommer til efterbehandling af trægulve, og det er vigtigt, at du vælger den rette løsning i første omgang. Det er nemlig ikke sådan lige at gøre om, medmindre du sliber gulvet en gang til – og dét er spild af både kræfter og penge, fortæller gulvmanden hos gulvkanonen.dk:

“Det er et stort arbejde at flytte møblerne rundt, så gulvfolkene kan komme til at slibe brædderne, og der er også en del ventetid involveret – for ikke at nævne de penge, det koster – og derfor skal du naturligvis træffe den rigtige beslutning med det samme. Er du i tvivl, så søg rådgivning hos din lokale gulvmand.”

Tre muligheder for overfladebehandling

Overordnet set er der tre muligheder for at overfladebehandle dit trægulv: Lakering, oliering og sæbebehandling.

En lakering er den stærkeste behandling, du kan give dit gulv. Her får du et slidstærkt trægulv, der er let at rengøre og som ikke kræver det mindste vedligehold. Til gengæld kan du ikke reparere lakken, hvis du taber noget på gulvet, og der kommer et hak,

Oliering er den næststærkeste behandling, og her får du også et ret slidstærkt gulv, som du dog skal passe lidt mere på, hvis du spilder væske eller lignende på det. Til gengæld kan et olieret gulv repareres pletvis, hvis der skulle komme små skader.

En sæbebehandling er den mildeste form for overfladebehandling, du kan vælge til dit gulv, men gevinsten ved denne løsning er et naturlig gulv, hvor brædderne beholder sit oprindelige og rå udtryk. Til gengæld kræver det en del vedligeholdelse, hvis gulvet skal holde sig pænt i mange år.

Camilla Skøtt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *