Hvad man kan risikere at skulle skrive under på som fotograf

En fotografs liv ville være nemt, hvis det så let blot bestod i at tage billeder for en kunde, få en betaling og så komme videre til næste projekt.

Sådan er det da også i grundform, når man arbejder som freelance fotograf, eller hvis man er tilknyttet som fotograf nogle forskellige steder og får betaling per opgave og ikke, at man får en månedsløn for ens samlede arbejde uanset mængden.

Mange fotografer arbejder da også selvstændigt, da markedet mest er til den slags, hvor meget er sæsonarbejde, der kommer i perioder, mens arbejdsopgaverne også kan variere en hel del, så man gerne vil brede ens portfolio helt ud.

Det kan være event-opgaver, stilbilleder, medarbejderbilleder, pasbilleder eller koncertbilleder, man tager både for at blive bedre, få et større netværk og for at tjene lidt ekstra penge – eller bare sørge for, at man kan få en ekstra indtjening ind.

Men når man så også skal jonglere med så mange forskellige kunder, så kan der også komme mange forskellige krav, som indskrænker ens frihed som fotograf og eventuelt kunstner.

Dette gælder både ved, at man oftest er nødt til at udarbejde en arbejdskontrakt til hver opgave, hvor man kan rette den til hver enkelt opgave, men der er stadig en del, der skal tilpasses fra gang til gang.

Men man skal som fotograf og kunde altid tjekke efter, at man er enig om paragrafferne og de enkelte dele i kontrakten, for selvom man måske er helt enige nu, så kan der komme gnidninger senere – og den kommunikation kommer oftest over de sociale medier, mails og telefon, som ikke gør det lettere at snakke sammen.

Nogle krav kan for eksempel være, at man fraskriver sig rettigheder til at bruge nogle billeder i andre sammenhænge; at man ikke vil videresælge dem og videre.

Dette kan være fornuftigt nok at skrive under på i nogle sammenhænge, men man skal føle, man er godt stillet i den situation.

Anders Lundtang Hansen